Tidligere var det sådan, at HIV var en dødsstraf, hvor du havde 10 år tilbage at leve i, hvis du levede optimalt. Det har heldigvis ændret sig i dag, hvor man med den rette behandling, kan leve et langt længere liv, da behandling gør, at ens HIV ikke udvikler sig til AIDS.
Da man fortsat vil have HIV hele livet, bør man selvfølgelig stadigvæk dyrke beskyttet sex, når du har sex med fremmede. Men hvis du får HIV, er der i dag effektive behandlinger som gør, at du fortsætter med at være HIV smittet, men at du ikke udvikler AIDS.
Ifølge Netdoktor ved man ikke, om behandlingen holder, men indtil videre tyder alt på det, og derfor kan HIV smittet leve et stort set normalt liv i dag, hvilket ikke var muligt op igennem 80’erne og start 90’erne.
Hvornår starter behandling?
Det er bedst, at du kommer i behandling så hurtigt som muligt, så du bør aldrig vente med at blive testet, hvis du er bange for, at du har fået HIV. Hvis du dyrker ubeskyttet sex, er det en god idé at blive tjekket løbende af flere årsager.
Den ene årsag er, at du hurtigt kan komme i behandling, da det er vigtigt for, at du ikke udvikler AIDS og dør af sygdommen.
Den anden årsag er, at du ikke smitter andre med sygdommen, da du får styr på, at du har HIV. For det er hverken godt for dig eller andre, hvis du smitter flere med HIV, og det er grunden til, at det er så vigtigt, at du løbende bliver tjekket for HIV, når du dyrker ubeskyttet sex.
Det er også grunden til, at du stadigvæk bør bruge kondom, når du har sex med skiftende partner, for du ved aldrig, hvem de har været sammen med, eller om de fejler noget.