Hvad end du er den ene halvdel af et heteroseksuelt eller homoseksuelt par, du er enlig kvinde med ønsket om moderskab eller måske danner par med en der af fysiologiske eller helbredsmæssige årsager, ikke selv kan få børn, så er der ved ægdonation et rigtigt menneske på den anden side. Her kan du læse mere om, hvad en ægdonor går igennem, for at hjælpe dig.
Hvorfor gør de det?
Mange unge kvinder, som har erfaring med at være donor fortæller, at de har en naturlig trang til at hjælpe hvor de kan. Disse kvinder er typisk af en type, som føler et naturligt ansvar i samfundet, men som også har et naturligt og afslappet forhold til sin egen krop. De ved, at de er i den fødedygtige alder, har via kampagner, reklamer, annoncer eller fra personlige beretninger i omgangskredsen fået viden om, hvor hårdt det kan være for par der gerne vil have bør, er i den fødedygtige alder, men som eksempelvis ikke producerer tilstrækkelige æg selv.
Derudover er de unge kvinder som vælger at donere deres æg, ofte studerende med ekstra tid mellem hænderne i dagligdagen. De har et flexibelt dagsskema, som gør at de uden problemer kan møde op til de aftalte undersøgelser hos den valgte klinik.
Hvor meget tid og hvor mange kræfter lægger de i det?
Som ægdonor er det forskelligt fra person til person, hvor meget tid der syntes at blive lagt i processen. For nogle er de 3-4 konsultationer en stor byrde, for andre, som måske i forvejen har en god portion overskud i hverdagen, er det blot en tur forbi klinikken på vej til eller fra studie eller arbejde. De fleste fertilitetsklinikker agter naturligvis også at være så flexible som muligt, så de kan gøre oplevelsen for donoren så tidsmæssig smertefri og overskuelig som muligt.
I praksis skal en ægdonor til en forberedende samtale om forløbet. Derefter skal donoren i gang med sin behandling, som tager ca. 1-2 uger. I løbet af denne behandling, som i øvrigt foregår i hjemmet, skal donoren møde op til ca. 2 undersøgelser, hvor livmoderen blandt andet skal scannes, for at se hvordan ægproduktionen forløber. Hele denne konsultation og undersøgelse tager ca. 10-15 minutter pr. gang, og er altså hurtigt overstået.
Selve den medicinsk behandling, som skal fremme ægproduktion og ægløsning, foregår i den kvindelige donors eget hjem. Hun bliver på forhånd instrueret i, hvordan små sprøjter indføres i maveskindet hver aften. De nærmere detaljer om den medicinske behandling kan du finde på danfert.dk.
Selv at skulle stikke i sig selv er for mange utroligt grænseoverskridende, men for de fleste donorer bliver de meget overraskede, når de oplever hvor smertefrit det er. Nålen er nemlig så kort og tynd, og dosis så lille, at det er lynhurtigt overstået. Nogle kvinder oplever dog ubehag ved denne behandling, og ikke mindst ved de bivirkninger der kan være ved disse hormoner. Men de fleste oplever ikke den store forskel, i forhold til deres normale menstruation, ægløsning og cyklus.
Hvordan har det bagefter?
Selve ægudtagningen tager ca. 15 minutter, og man skal være på klinikken sammenlagt i et par timer. Udtagningen kan give en smule smerter undervejs, men det modvirkes med smertestillende og morfin undervejs. Efter udtagningen har man menstruationslignende smerter i et par dage, men ellers ingen gener.
Igen er det selvfølgelig forskelligt fra kvinde til kvinde. Nogle kan få små harmøde infektioner i underlivet, men de fleste slipper helt uden gener.
