Man kan komme af med HIV ved at gå i seng med en jomfru. Man kan få aids ved at bruge det samme toiletsæde, som en smittet. På trods af at sygdommen HIV og aids har været kendt i over 30 år, findes der stadig hundredvis af myter om HIV/aids-sygdommen. Efter filmen ”Philadelphia” med en ung Tom Hanks blev myter om HIV og aids i den grad bragt på banen. Dog er der altid mange myter, som figurerer rundt på nettet. Vi afliver myterne en gang for alle.
Man kan få aids ved at bruge det samme toiletsæde, som en smittet
Nogen mennesker tror, at man kan blive smittet af HIV/aids-sygdommen ved at sidde på det samme toiletsæde, som en smittet person bruger. Risikoen for infektionen er yderst lille. Urin og afføring har ikke mulighed for at bære på virussen.
Man kan blive smittet af HIV ved overførsel af spyt og sved
Trods mange årtiers forskning og undersøgelser er der stadig mange mennesker, som tror at HIV kan overføres gennem spyt og sved. Det er vigtigt at understrege, at man IKKE kan få HIV ved for eksempel at ligge på samme sengelinned som en person, som er smittet med HIV. Spyt og sved indeholder en minimal koncentration af HIV-virusset, og derfor kan man ikke smitte ved disse kropsvæsker. For at man skal kunne blive smittet kræver det, at HIV kommer direkte ind i blodbanen, hvilket blandt andet kan ske ved samleje eller ved en blodtransfusion.
Man kan få HIV, hvis man får et myggestik
Nogen tror fejlagtigt, at man kan få HIV ved at få et myggestik af en myg, som førhen har stukket og suget blod fra en HIV-smittet person. Dog kan ikke lade sig gøre, da HIV-virusset ikke kan formere sig i insekter, da de ikke indeholder de rette typer af celler.
Man kan komme af med HIV ved at gå i seng med en jomfru
Nej – man kan ikke komme af med HIV ved at have samleje med en jomfru. Desværre er det sådan, at man aldrig hundredprocent kan komme af med HIV. Dog kan man komme i behandling, som er med til at sikre dig et langt liv og et liv fyldt af lykke.
Man bliver smittet grundet hekseri
Nogen mennesker tror sågar, at bliver smittet af onde hekser. Andre mener, at man bliver smittet på grund af karma eller fordi man har syndet. Man kan kun blive smittet af HIV, hvis man enten har haft samleje med en smittet, blevet ammet eller født af en kvinde som er smittet eller gennem blod.